Jeg er Jessica Aikhegbe fra AW, og jeg her for at lave et interview med min mor, Blessing Aikhegbe.
Jessica: Hvem er du? Vil du fortælle lidt om dig selv?
Blessing: Jaaa, jeg hedder Blessing og er 41 år, og er mor til Jessica. Jeg bor i Silkeborg.
Jessica: Hvor mange børn har du?
Blessing: Jeg har 4 børn.
Jessica: Hvad laver du til dagligt?
Blessing: Til dagligt er jeg SOSU-medhjælper, men lige pt. arbejder jeg i en kantine.
Jessica: Hvor er du fra oprindeligt?
Blessing: Jeg er fra Nigeria.
Jessica: Hvornår kom til Danmark?
Blessing: Jeg er oprindeligt fra Nigeria. Jeg kom til Danmark i 2001 i November.
Jessica: Hvorfor kom du til Danmark?
Blessing: Fordi jeg var dansk gift, og jeg mødte Jessicas far i Italien. Da han var dansk, kom vi til Danmark sammen i 2001.
Jessica: Vil du fortælle, om det var en svær rejse fra Nigeria til Danmark?
Blessing: Jeg boede i Italien før. Der var mere åbent i forhold til Nigeria. I Italien var menneskerne mere åbne. De var imødekommende. Og så flytter vi til DK. Uha i tiden.. Det var i november – det var koldt. Menneskene var lukkede og lidt sure og mugne, når man sagde hej, svarede de ikke. Det var nyt for mig, ja det var det.
Jeg kom til Ry, en by, hvor jeg ikke så andre, der var mørke som mig. Husene var lidt underlige. Alt var rødt, og lyset var underligt. Nu er jeg vant til det. Så det var mørkt og trist. Det var mærkeligt og hårdt – også fordi folks mentalitet var anderledes.
Jessica: Hvor gammel var du?
Blessing: Jeg var 22.
Jessica: Det var ungt.
Blessing: og nu er jeg 41
Jessica: Så Hvordan har det været at opdrage børn i Danmark?
Blessing: Det har været lidt anderledes, fordi I Afrika i Nigeria, hvor jeg kommer fra, må man godt give børn smæk, sådan stop! men det må man ikke i DK. Men jeg synes, det var helt okay. Jeg begynder at vende mig til det – at man ikke må slå. Man må godt råbe, men man må ikke slå. Så det var anderledes. Min far slog og min mor slog, men det var ikke negativt dengang, da det var en del af opdragelsen, men i forhold til Danmark, så må man ikke, så det var en øjenåbner.
Jessica: Hvad med når du så andre danske forældre opdrage deres børn? Var der ting, hvor du bedre kunne lide måden, det blev gjort på i Nigeria? Bedre kulturmæssige ting, som børn lærte mere dernede? Hvor børn i Danmark måske ikke har de samme værdier?
Blessing: I Afrika, tror jeg, det er anderledes for, hvis min mor kigger på mig – hun kunne kigger sådan…. ( making serious eyes), så vidste jeg godt, at jeg gjorde noget forkert. Men her i DK kan børn bare gøre ting. At børn har så meget styring i forhold til voksne. Det kunne jeg godt tænke mig blev lidt anderledes – at voksne var voksne. Men selvfølgelig ikke at slå børnene, men når du siger nej, så hører børnene efter.
Jessica: Du er den, der har det sidste ord som voksen?
Hvordan er det african community i Danmark/West African Community?
Blessing: Ja, jeg kender ikke så meget til det, fordi det community jeg kender lidt, der har jeg ikke så positive erfaringer…. Jeg synes ikke, man har det der gensidige forhold, hvor man kan snakke uden at bagtale. Hvor man kan være fælles og tale om sine problemer. Som søster og bror, Det jeg har oplevet i Danmark er, at folk sladrer om hinanden. Det er ikke så godt…
Jessica: Så der er ikke det fællesskab her? I deler ikke, at i alle kom hertil og de oplevelser, I har haft med det?
Blessing: Folk hjælper ikke hinanden. Du siger ja, men du mener virkelig nej. Folk støtter ikke hinanden på den rigtige måde. Folk forventer noget til gengæld, hvis de gør noget for dig.
Jessica: Føler du, at du stadig connecter dig til Nigeria? Selvom du ikke har været der i noget tid?
Blessing: Ja lidt. Den afrikanske mad. Den Savner jeg, men man er nødt til at vænne sig til det. Så jeg savner mit hjem på den måde med mad, fest, menneskerne og fællesskabet.
Jessica: Føler du dig så mere connected til Danmark?
Blessing: Ja desværre. Nu har jeg boet det meste af mit liv her i Danmark. Så et eller andet sted føler jeg mig mere knyttet til Danmark, så når jeg tager til Nigeria, skal jeg lige finde ud, hvordan tingene er, hvordan er mentaliteten. Så det tager lidt tid. Så jeg er mere connected til Danmark end Nigeria.
Jessica: Hvad håber du, at du kan lære dine børn af det, du har oplevet – du har både oplevet Nigeria, og du har oplevet Danmark? – hvad føler du, at du kan lære os af de oplevelser du har haft?
Blessing: Det, jeg kan lære mine børn, er at være børn. Mine børn skal være børn. For dengang i Nigeria, når man kommer fra en fattig familie, og man ikke har gode levevilkår, så kan børn ikke være børn. Så mine børn skal være børn og vise følelser – og skulle sige fra over for voksne. De skal kunne turde at sige deres mening.
Jessica: Hvad har du så med fra Nigeria, som du vil give videre til os, som du er vokset op med, og som du ville ønske, vi også voksede op med?
Blessing: Det med at være taknemmelig, være glad, ikke brokke sig og få det bedste ud af den situation, man er i, og de ting man får. Sige tak og være taknemmelig og sætte pris på ting,
Jessica: Det at vide, at man er “blessed”?
Jessica: Sidste spørgsmål Mama: Hvad er dit råd, som du vil give videre og dit “quote to live by”? En motivational speech.
Blessing: In general? Det er, at man skal leve godt, og man skal være positiv, og man skal ikke holde så meget på de negative ting. De ting, der giver dig negative vibes skal væk, hold fast i de ting, der gør dig glad, og de ting der giver mening i dit liv.
Jessica: AMEN
Blessing: AMEN. That is what you have to hold on to, make everything the best in life. Jeg ved, at tingene er svære men prøv at finde de ting, der positive og er gode. Det, der kan give dig smil på læberne, det er det, du skal finde. Det er mit quote of life.
Opsamling: hvad lærte jeg – Jessica af, at lave dette interview?
Min mor er et meget åbent og ærligt menneske, så når hun siger, at hun føler sig mere hjemme i Danmark end Nigeria, så mener hun, at det er her, hun er tilpas. Det er her hendes børn og mand er. Det er her, hun har et liv og ikke Nigeria. Det lyder måske lidt sørgeligt, at hun føler sig mere hjemme i Danmark end i sit hjemland, men det giver mening, da hun kun var 21, da hun flygtede fra Nigeria og har oplevet mange situationer dengang, som vi i vores generation ikke kunne drømme om at opleve! Dog ved jeg, at når det kommer til de danske normer og den danske kultur, så er min mor uenig i mange af danskernes måder at opføre sig på, og måden mange børn bliver opdraget på. Der er hun præget af Nigerias kultur og normer, da der er mere respekt og ydmyghed i deres normer, hvilket jeg virkelig godt forstår.
Jeg er meget taknemmelig for, at min mor har opdraget mig med de nigerianske normer i form af, hvordan jeg fremtræder, og hvordan jeg behandler andre. Jeg synes virkelig, at min mor har været god til at give mig og mine søskende the best of both worlds, and i am forever grateful!
Danmark er blevet min mors “hjem”. Det er her hun er tilpas og lever sit liv. Hun har været i Nigeria 4 gange, siden hun tog væk derfra, grundet hendes familie dernede, som jeg ved hun savner, men desværre gik hendes far/min bedstefar bort sidste sommer, hvilket tog meget hårdt på hende, og jeg ved, at det var noget af det sidste som gav hende et bånd til Nigeria, udover hendes svigerfamilie som hun er rigtig tætte med. Hun har haft et svært liv min mama, men hun er en utrolig stærk kvinde, som kan klare alt life throws at her! og i dag lever hun et fantastisk liv med 4 børn, en god mand og et dejligt og stille og roligt liv only with good energy.
Jessica, Amazing Ways.